Jordemoder Naja

Har du lav mælkeproduktion, eller ønsker du blot at give din mælkeproduktion et boost? Så er du ikke alene. Rigtig mange ammende føler, at de har brug for at booste deres mælkeproduktion. Så hvad så, kan man ikke bare pumpe lidt og så er den klaret? Ikke altid. Reguleringen af mælkeproduktionen har mange variable, og derfor må vi se på dette, før jeg kan guide dig videre til hvordan du kan give din mælkeproduktion et boost.

Regulering af mælkeproduktionen

Modermælken er dynamisk, og ændrer sig meget, især de første uger af ens ammeforløb. I denne artikel taler jeg om den blivende mælk, og altså ikke råmælk eller overgangsmælk. Men for at forstå reguleringen af den blivende mælk, skal vi også tale om råmælk og overgangsmælk helt kort.

Råmælk: et gulligt, klistret sekret, som produceres i brystet fra ca. halvvejs i graviditeten. Den er meget rig på protein og antistoffer. Råmælkens mængde er ikke påvirkelig af udbud og efterspørgsel, så længe du stadig har din moderkage i livmoderen. Den hæmmer nemlig prolaktin, det mælkeproducerende hormon. Din baby spiser ca. 5-10 ml af gangen de første par dage. Der sker en masse i brystet disse dage, og det er lige her du danner grundstenene i din mælkeproduktion! Så am, am am!

Overgangsmælk: Ca. 3-5 dage efter du har født (både baby og moderkage) får prolaktinen endelig frit løb, og som et lys fra en klar himmel kan du vågne op med de tungeste/spændteste bryster, du nogensinde har haft. Det kaldes at ”mælken løber till”. Det er faktisk ikke mælk, du mærker her, men væske. Der kommer en masse væske til brystets væv, og det løber også ind i mælkekirtlerne, og blander sig med råmælken. Derfor stiger mængden helt vildt, men mælken er stadig gul, da det stadig er råmælk, bare blandet med væske. Grundet den store mængde væske, sker der en ændring i mælkekirtlerne, der gør at sammensætningen af modermælken ændres.

Den blivende mælk: Når modermælken når til dette stadie, er den som regel hvidlig (men kan dog godt skifte farve ud fra kost, sygdom osv.). Mælkemængden er nu meget større, men er primært styret af hormoner. Disse hormoner daler dog stille og roligt, hen mod dit barn bliver 6-8 uger. Nu er din mælkeproduktion næsten udelukkende styret af hvor meget mælk, der fjernes – enten ved dit barn eller udmalkning.

Samtidig med at alt dette foregår i dine bryster, har du også en vigtig medspiller: din baby. Babys mængdebehov følger nemlig ikke helt produktionen i starten. Der er nemlig for meget mælk lige når mælken løber til. Det er jo smart, da baby nogle gange liiiige skal lære at spise. Sutteteknikken kan være dårlig i starten, baby kan være mærket efter fødslen, osv. Derfor har din baby en dejlig god hjælpende hånd: sutterefleksen. Den er allerkraftigst lige efter fødslen, men daler i ugerne efter, for så at forsvinde omkring 3-4 mdr alderen. Nedenfor kan du se, hvor meget din (raske) baby spiser over tid i en fuldammeperiode.

Tid efter fødslen	Normalt indtag pr måltid hos raske børn
Dag 1	7 ml
Dag 2	14 ml
Dag 3	38 ml
Dag 4	58 ml
Dag 5-7	30-59 ml
Uge 2-3	59-89 ml
Uge 4-6 måneder	89-148 ml

Kilde: Ammenet

Som du kan se af grafen, er barnets behov faktisk det samme hver dag, fra barnet bliver 4 uger. Herfra er det indholdet i modermælken, der ændres undervejs, men ikke mængden. Så i takt med, at din babys mavesæk vokser i starten, og behovet derfor stiger, får baby både hjælp af sin sutterefleks og dine efterfødselshormoner – smart, ikke?

Så hvordan opstår lav mælkeproduktion så? Man skelner her mellem primær og sekundær lav produktion.

Primær lav produktion: dette betyder, at din mælk ikke løb til på 3-5 dagen, eller måske slet ikke. Dette kan der være flere årsager til, men de hyppigste er klart for lidt amning de første par dage eller ekstremt dårlig sutteteknik. Her grundlægger du som tidligere nævnt din produktion, og får du næsten ikke fjernet noget mælk disse dage, så kan det påvirke din produktion også på længere sigt. Så har du en baby, der slet ikke ammer eller kun ammer meget lidt, og du heller ikke pumper, så kan du komme ud for at mælketilløbet er forsinket og produktionen fra start er lavere end babys behov.

(At mælken slet ikke løber til, sker primært, hvis kvinden har hypoplasi, altså en medfødt tilstand af for lidt brystvæv. Det er dog under 4%, der har denne lidelse, og de fleste har det kun i en grad, så de stadig kan have en delvis amning. Dette vil jeg ikke komme mere ind på her, men La Leche League har en god artikel om hypoplasi her.)

Sekundær lav produktion: her har du måske haft en fin amning og en baby, der tager fint på de første par uger, og pludselig opstår der måske lange skrigeture kombineret med en baby, der ikke tager nok på (VIGTIGT: skrigeture er LANGT fra altid grundet lav produktion!). Andre gange stagnerer baby blot i vægten, uden at blive påvirket i sin adfærd. Her bliver de fleste ret hurtigt rådet til at supplere med erstatning (tit på en sutteflaske), hvorfor din produktion ofte vil falde yderligere, idet baby finder ud af at flasken er nemmere (sutte/flowforvirring), og du dermed får fjernet mindre og mindre mælk fra dine bryster. Det bliver hurtigt en ond spiral.

Sekundær lav produktion skyldes ofte dårlig sutteteknik (fx ved uopdaget stramt tungebånd), og nu har baby ikke så stor hjælp fra hverken dine efterfødselshormoner eller sin egen sutterefleks. Derfor fjerner baby nu mindre mælk pr måltid, end den har behov for. Dette reagerer babyer enten på ved at falde i søvn eller blive urolige ved brystet – lad os kalde dem den søvnige og den urolige.

Den søvnige: Den her kan virkelig snyde og kan være svær selv at opdage. Her er baby stadig meget glad for brystet, men har tendens til at falde i søvn, før baby får spist nok. Dette skyldes, at en baby med dårlig sutteteknik sutter flere gange per synk, end en baby med god sutteteknik. De bliver simpelthen udmattede før de bliver mætte, men virker egentlig tilfredse. Måske begynder de så at kompensere, ved at spise hyppigere, men ikke altid desværre. Og derfor falder produktionen så, da der fjernes mindre og mindre mælk. Som produktionen daler, daler nedløbshastigheden også, hvilket desværre kun understøtter den negative spiral. Den søvnige opdages oftest først, når baby vejes ved kontrol hos læge eller sundhedsplejerske.

Den urolige: Den her type overser du ikke! Dette er nok en af de hyppigste henvendelser jeg får som ammevejleder. ”Min baby vil pludselig ikke tage brystet! Hvad skal jeg gøre?”. Den her top frustrerende for alle parter – for der er ikke et quick fix. Her sker der det, at baby faktisk reagerer på at få mindre og mindre mælk pr sug, og derfor bliver sur ved brystet, ja måske ligefrem afviser brystet. Derfor kan Den Uroliges ammeforløb gå meget hurtigere ned af bakke, men det er samme mekanisme, der er i spil. Det er typisk det langsommere nedløb, barnet reagerer på først her. Den urolige vil dog ofte gerne spise i søvne, eller når den lige er vågnet. Den uroliges forældre bliver typisk hurtigt frustrerede og pressede, og enormt bekymret for om deres baby får nok mad.

Men uanset type, er der håb forude. Jeg vil altid anbefale dig ammevejledning, hvis du står med en ammebaby, der ikke tager nok på. Planen er nemlig altid individuel. Du kan læse mere om ammevejledning hos mig her.

Metoder til at øge din mælkeproduktion:

Så nu kommer vi faktisk til det, du formentlig klikkede herind for! Hvordan øger vi så den mælkeproduktion? Metoden afhænger jo af, hvordan årsagen er og om den lave produktion er primær eller sekundær. Først om fremmest: altid, altid, ALTID find årsagen. Dernæst kan du se på følgende:

Mere amning

Denne er simpel. Tilbyd baby brystet hyppigere. Baby bør spise 8-12 gange pr døgn, for at kunne holde produktionen og sit eget blodsukker oppe.

Nogle babyer sover hele natten, og for nogle kvinder bliver dette grunden til at mors produktion daler, imens andre sagtens kan holde en god produktion kun på 6-7 amninger. Her er det oplagt at vække dit barn, så der ikke går mere end 3 timer mellem amningerne. Ja, ja, jeg ved det – ØV! Men om natten danner du mest prolaktin (det mælkeproducerende hormon), så du kan virkelig boost din mælkeproduktion ved at prikke til din sovende baby. Undlad at vække baby helt, men se om du kan liste brystet ind i munden på din halvsovende baby (her hjælper det gevaldigt, hvis i samsover), og se om du kan få baby til at spise et måltid her.

Har du en baby, der i forvejen ammer hver 2. time hele døgnet, så er den her løsning jo selvfølgelig bøvlet for dig. Det er derfor at ammevejledning ALTID er individuelt, og derfor mine artikler altid bliver så lange – ellers får vi ikke alle med. I denne situation vil jeg igen anbefale dig en ammevejledning – amning hver 2. time hele døgnet uden din baby tager nok på er ikke normalt.

Am på begge bryster per måltid

Hvis du kun ammer på ét bryst per måltid, er denne metode nem til at få mere mælk i baby, da mælken altid løber hurtigere i starten af måltidet. Når du skifter får du så 2 x hurtigere nedløb, og dermed to perioder med et lettere tilgængeligt måltid for baby.

Brystkompressioner

Den her er så vanvittigt undervurderet – både til Den Søvnige og Den Urolige – og kan faktisk øge din mælkeproduktion helt fantastisk. Tag fat i et U/C-greb omkring dit bryst, mens du ammer, og tryk brystet, så du føler fingrene møder hinanden inde i brystet. Din tommel- og pegefingre skal ca være 4-5 cm fra spidsen af brystvorten. Så du håndudmalker faktisk baby i munden, imens du ammer, så din baby får mere ud af sine sut. Teknikken er dog vigtig, for du skal se på hvordan dit barn sutter, synker og holder pause. Dit barn skal stadig have sine pauser, så du trykker kun, når baby sutter. Det er super effektivt, da Den søvnige holdes i gang (=mere stimulation af brystet), mens Den urolige holdes mere tilfreds (=mere stimulation af brystet). Win-win. Se videoen her for vejledning.

Udmalkning

Udmalkning har mange ansigter, og der findes ikke én rigtig måde for alle. Hvis du kun pumper og slet ikke har baby til brystet, skal du ikke læse med her. Hvis du udmalker for at give din mælkeproduktion et boost, bliver du oftest anbefalet at udmalke 8 gange i døgnet. Dette er ikke holdbart i længden – det er simpelthen for hårdt, når du både skal amme, udmalke, rengøre udstyr og måske endda supplere din baby, med det du malker ud. Så sænk barren. 4 udmalkninger kan sagtens gøre det, hvis det handler om at øge en eksisterende produktion. Når det er sagt, er der altså ingen “one size fits all”-opskrift, når det gælder udmalkning. Nogle kan malke i bund på 10 min, imens andre skal bruge 20-30 min før de kommer i bund. Det afhænger af dit nedløb, og hvor effektivt du kan aktivere det på en pumpe, samt hvilken pumpe du bruger.

Overvej om du kan erstatte nogle af dine udpumpninger med brystkompressioner, eller måske bruge en vacuum pumpe på dit ene bryst, imens du ammer på det andet. Hvilken pumpe afhænger i den grad af dit behov, din situation og dine ønsker. Læs min guide til den rette brystpumpe her.

Og igen handler den konkrete metode om dit behov og dine ønsker for din amning, og derfor vil jeg ikke give en konkret plan her. Den er altid individuel.

Powerpump

En udmalkningmetode, som du kan lægge oven i din udmalkningsrutine. Pump 20 min som normalt, vent 10 min, pump 10 min igen, vent 10 min, pump 10 min igen. Det tager en time, men er effektivt, da det fortæller din krop at der er brug for mere mælk nu!

Kosttilskud/mælkebomben/hvidtøl

Hvor ville det bare være nemt, hvis du kunne spise eller drikke dig til en højere produktion… Men så nemt er det desværre ikke. Der findes diverse ammestueråd til at give din mælkeproduktion et boost, men hvor hvidtøl, mysli eller cookies ikke har nogle bivirkninger, så kan diverse kosttilskud være dyre for pengepungen, og mig bekendt er der ikke nogen påviselig effekt ifølge forskningen. Det eneste der påviseligt virker er desværre så kedeligt, som det kan blive: FJERN MERE MÆLK FRA BRYSTET. 😉

Jeg håber du har læst med så langt, og nu er blevet klædt godt på til at give din mælkeproduktion et boost. Hvis du ikke har fået nok viden, kan du finde flere artikler om amning her.