AMMEVEJLEDNING
Få akut hjælp til amning!
Har du behov for hjælp til amning er du kommet til det rette sted. Jeg har siden 2016 arbejdet med ammehjælp med stor succes, så hvis amningen driller eller du ikke føler du har fået hjælp til amningen på hospitalet, så står vi klar til at hjælpe dig!
De fleste nybagte forældre sendes allerede hjem efter få timer, og amningen er derfor slet ikke etableret ved hjemsendelse. Da den offentlige ammeforberedelse er ikke-eksisterende, og sundhedsplejerskens besøg ofte er begrænsede, oplever vi, at forældrene synes, at det er svært at få kompetent hjælp til amningen efter hjemsendelse, og at de står tilbage med usikkerhed og en masse ubesvarede spørgsmål omkring amningen og deres barns trivsel.
Udover at være jordemoder, har jeg taget ekstra ammevejlederuddannelse og certificeringer (CBS – certified breastfeeding specialist), samt den internationale IBCLC (international board-certified lactation consultant), hvilket er den højeste internationale uddannelse indenfor amning, der findes. Derudover har jeg flere kurser i stramt tungebånd og spiseproblemer hos børn. Dette gør mig i stand til at hjælpe jer med både helt almindelige ammeproblemer, men også de mest komplicerede problemstillinger det første år af barnets liv.
Ammeproblemer, som jeg kan hjælpe med:
- Sår og smerter ved amning hos mor
- Baby kan ikke få ordentlig fat eller mister grebet om brystvorten
- Brystspænding, brystbetændelse eller tilstoppede mælkegange
- Indadvendte brystvorter hos mor
- Brystopererede (både implantater og reduktion)
- Stramt tungebånd
- Kliklyde ved amning
- Hvis du ikke kan få baby på uden suttebrik
- Din baby tager ikke nok på i vægt, og du er i tvivl om den får nok mælk
- Svært ved forskellige ammestillinger
- Meget grædende/koliklignende baby under og/eller imellem amningerne.
- Tidligere dårligt ammeforløb.
PRIS (hjemmebesøg): 2.199,95 kr
Ammehjælpen foregår hjemme hos dig, og dette varer 1½-2 timer og er inkl. kørsel (Kbh eller Nordsjælland) og en opfølgning (30 min telefonkonsultation).
Vil du læse mere om amning, kan du finde en masse information på min blog.